Ekstraudstyr til din privatalarm
Køber du en basis tyverialarm, følger der det allermest nødvendige med. Med en sådan pakke er du godt sikret, men efterhånden som dit behov ændrer sig, kan du vælge at købe ekstraudstyr – og der er masser at vælge imellem. Først og fremmest kan du supplere det udstyr, der fulgte med din alarm. F.eks. kan du købe ekstra bevægelsessensorer og dør/vindueskontakter. Eller du kan anskaffe en panikalarm, hvis du er bange for at blive overfaldet i dit hjem. Et enkelt tryk på knappen, og så sendes en sms af sted ved hjælp af din GSM alarm. Eksterne sirenerDu kan også købe en ekstern sirene til supplement for den indbyggede sirene, der sidder i kontrolpanelet. Da sirenen sidder udenfor, vil den skabe stor opmærksomhed hos naboer og forbipasserende. En mulighed for at stresse tyven yderligere er ved hjælp af en sirene med blink. Det er trods alt de færreste tyve, som kan arbejde uforstyrret med lyden af en 104 dB sirene i ørerne og kraftige blink i øjnene. En privatalarm kan mere end at stoppe tyvenSelvom du sandsynligvis har købt din privatalarm for at stoppe et indbrud, er der også en række andre muligheder. Du kan bl.a. sikre dig mod brand, gasudslip, vandskade og kulde. Stop branden før det er for sentFørst og fremmest kan du koble en røgalarm på dit alarmsystem. Så skulle det ske, at der går ild i din bolig, vil alarmen starte. Og har du en GSM alarm, vil du selv eller din nabo også modtage et opkald/en sms. Derved vil en brand blive opdaget meget hurtigt – noget der er altafgørende for, at brandvæsnet kan nå frem. Overlev et kulilte-udslipHvert år dør flere personer pga. et defekt gasfyr eller en tilstoppet skorsten. Med en CO-alarm undgår du, at det bliver dig. Så har du et fyr eller en brændeovn, bør du investere i en kulilte-alarm. Sensoren måler indholdet af CO i luften – og hvis koncentrationen bliver for høj, aktiveres alarmsystemet. Undgå vandskadeEller hvad med en væskesensor, der kan opdage oversvømmelse inden du får vandskade? Også selvom du er på ferie. Kobler du en væskesensor på din GSM alarm, kan du få en sms, hvis der er en vandskade på vej – også selvom du sidder på ferie i Grækenland. Tænd for varmen i sommerhusetEn helt anden mulighed er et tænd- og sluk-modul. Med sådan et modul (i kombination med en GSM alarm) kan du med en enkelt sms f.eks. tænde for elvarmen i dit sommerhus. Eller du kan tænde og slukket for lyset i dit hjem, så det ikke ser forladt ud.
|
||||||||
|
Copyright © 2010 Loco Media - All Rights Reserved |
||||||||